Opsigelse og fratrædelse

Uanset om du selv siger op eller bliver opsagt, er det vigtigt, at du kender dine rettigheder og dit opsigelsesvarsel. Vi guider dig gennem reglerne og hjælper dig med at sikre dine vilkår.

Hvis du selv siger op:

Kend dit opsigelsesvarsel

Som funktionær gælder typisk et varsel på løbende måned + én måned efter endt prøvetid. Eksempel: Opsiger du i februar, fratræder du ved udgangen af marts.

Prøvetid

I de første tre måneder kan din kontrakt indeholde et kortere varsel – f.eks. en dags varsel eller 14 dage. Varslet skal kunne nå at løbe inden for prøvetiden for at være gyldigt.

Forlængede varsler

Nogle kontrakter indeholder aftaler om gensidigt forlængede opsigelsesvarsler. Tjek din kontrakt og kontakt os, hvis du er i tvivl.

Sådan opsiger du korrekt

Opsigelsen skal være skriftlig. Send den f.eks. via email med afleveringsbekræftelse, så du har dokumentation. Du kan også aflevere den fysisk – men sørg for bevis for at have afleveret den rettidigt.

Skift til nyt job?

Opsig først, når du har en endelig kontrakt med din kommende arbejdsgiver. Et løst tilsagn er ikke nok, medmindre det klart angiver alle vilkår.

Opsigelsesvarsel afhænger af din anciennitet

Er du funktionær, gælder funktionærlovens varsler:

Anciennitet

Opsigelsesvarsel

Op til 5 måneder

1 måned

6 måneder – 2 år og 9 måneder

3 måneder

2 år og 9 måneder – 5 år og 8 måneder

4 måneder

5 år og 8 måneder – 8 år og 7 måneder

5 måneder

Over 8 år og 7 måneder

6 måneder

Prøvetid

Hvis der er aftalt prøvetid, kan arbejdsgiver opsige med 14 dages varsel i de første tre måneder.

Du har ret til en begrundelse

Du kan altid kræve en skriftlig forklaring på opsigelsen. Vi vurderer gerne, om opsigelsen er saglig – og om du har krav på godtgørelse.

Diskrimination?

Opsigelser må aldrig begrundes med f.eks. graviditet, handicap eller alder.

Skal du møde på arbejde?

Hvad gælder i opsigelsesperioden?

Det er din arbejdsgiver, der afgør, hvorvidt du skal møde på arbejdspladsen. Du kan blive:

  • Fritstillet – du skal ikke møde på arbejde
  • Suspenderet – du skal være til rådighed, men møder ikke nødvendigvis ind på arbejdspladsen
  • Pålagt fremmøde – du arbejder normalt i perioden.

Anciennitetsgodtgørelse
Hvis du har været ansat i:

  • Mere end 12 år: Du har ret til 1 månedsløn
  • Mere end 17 år: Du har ret til 3 måneders løn
Fratrædelsesaftale
Vi anbefaler altid, at du får os til at gennemgå aftalen, før du skriver under

Fratrædelsesaftale

Nogle opsigelser afsluttes med en fratrædelsesaftale. Den indeholder en samlet opgørelse over vilkårene for din fratrædelse – f.eks. fritstilling, godtgørelse og ferieafregning.

Bortvisning
Du kan kun bortvises, hvis du væsentligt misligholder din ansættelse. Det gælder f.eks. ved:

  • Grov illoyal adfærd
  • Tyveri
  • Vold eller trusler
  • Udeblivelse uden grund

Er du blevet bortvist, skal du kontakte os med det samme.

Du kan regne med at få juridisk rådgivning

Har du brug for juridisk hjælp?

Du kan altid kontakte juridisk rådgivning, hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp. Kontakt vores juridiske team på:

Tlf. 3946 3605
Mail: jura@pharmadanmark.dk.